Den finske lapphund har været samernes hyrdehund gennem mange hundrede år. Det er en kompakt og robust middelstor hund hvis imponerende pels i alskens farver får mange til at få øje på racen.
Af udseende er racen kraftig i forhold til sin størrelse, det skal være en robust hund at se på og den kraftige pels er med til at få hunden til at se endnu stærkere ud. Den skal aldrig virke let eller spinkel. Hovedet er bredt og kort og skal helst have et smilende og blødt udtryk. Lapphundens oprindelige arbejdsområde har været i et barskt klima og med sne meget af året, det er derfor vigtigt at racen er stærkt og naturligt bygget samt at den har den korrekte stride pels, også på sine ben. Uden dette ville den ikke have været i stand til at arbejde i sit oprindelige klima.
Af temperament er lapphunden meget venlig. Den elsker mennesker, både børn og voksne, og det er en hund, som holder af alle i familien, den knytter sig ikke kun til en. Lapphunden er normalt også glad for andre dyr, vores hunde bor med vores kat uden problemer og vi kender til flere der bor med kaniner, får, heste mm.
Lapphunden er nysgerrig og kan godt til en vis grad lide at lære nye ting. Mange har trænet med held i både lydighed, agility, spor mm. Det skal dog her understreges at lapphunden er en spidshund med en dertil hørende egen vilje. Det bliver aldrig en slavisk lydig hund, de vil altid gerne tro, at det i sidste ende er dem selv, der bestemmer. Der er da også sto
r forskel på, hvorvidt lapphundene finder ovennævnte træning sjov eller ej. Da racen blev reddet i 1960erne fra at uddø tog man lapphunde fra flere forskellige steder i Lappland og blandede dem sammen. Hundene varierede meget alt efter hvilket område de kom fra og kunne måske egentlig have været delt op i flere racer, nogen havde knækører, andre ørerne op, de havde mange forskellige farver osv. Men da alle blev blandet blev racen meget mangfoldig og er det den dag i dag. Der findes mange farver, typer og udseender og ligeledes mange forskellige typer temperament. Det er derfor svært at give nogen garanti på forhånd for, at en lapphund vil blive dygtig til og glad for lydighedstræning, agility eller lignende.
Ved man inden man køber hvalp, at man ønsker at konkurrere på eliteniveau synes jeg ikke man skal vælge en lapphund. Men synes man bare det kunne være sjovt, hvis hunden ellers gider og man selv er indstillet på, den måske ikke gør, så er der en god chance for, at det kan gå helt fint. Jeg selv har trænet mange af vores første lapphunde i lydighed og der har været stor forskel fra hund til hund. Fælles for dem er en modvilje mod at apportere, hvilket gør det svært nogensinde at nå til tops indenfor lydighedsprøver. Bortset fra det har nogen hunde været rigtig dygtige og nydt træningen, mens andre har syntes det var forfærdeligt kedeligt og derfor har fået lov at slippe ret hurtigt. Jeg har også prøvet agility med flere af mine lapphunde og her var forskellen også stor. Fælles for dem alle var, at de ikke var blandt de hurtigste, men nogen af dem syntes det var sjovt at prøve, mens andre bestemt ikke gad.
Udover lapphundens lidt katteagtige egne temperament må man være opmærksom på, at ikke alle hanner af racen elsker fremmede hanner ligesom ikke alle tæver gider være i selskab med fremmede tæver. Det er på ingen måde en agressiv race og det skal det ikke være, men det er heller ikke en race, der betingelsesløst elsker alle andre fremmede hunde. Racen har et vist temperament og kan have lyst til at hævde sig selv i mødet med andre hunde. Det betyder dog ikke at det skal være en stresset og gøende hund som er et problem på de daglige gåture, langt fra. En lapphund skal generelt være rolig og samarbejdsvillig. Men på hjemmebane eller i flok hvis man forsøger at føre to hunde sammen er det ikke altid de elsker og accepterer alle individer.
Lapphunden som historisk race går mange hundrede år tilbage i tiden. De har arbejdet for samerne, som var nomader, med at samle renerne, der var samernes levebrød. Hundene var derfor utroligt vigtige for det samiske folk, hvorfor de da også har haft en meget fremtrædende plads. Gamle fortællinger siger, at samen fodrede sin hund, før han selv fik mad. Samerne havde to typer hunde, en mere kortpelset variant der var længere i kroppen og som blev brugt som den reelle hyrdehund. Det var en traver, der kunne løbe lange distancer mange dage i træk. Den variant kender vi idag som den finske hyrdehund. Derudover havde de en langpelset gallopør som var kortere i kroppen, mere kvadratisk og med halen op. Denne type var ikke bygget til at løbe så lange distancer som den anden, den boede hjemme på bopladsen med kvinder og børn, hvor den fungerede som vagthund, selskabshund og hyrdehund for de rener der var blevet efterladt hjemme. Det er den, der idag kendes som den finske lapphund. På grund af scooterens fremmarch var begge racer nær ved at uddø. Men nogle få entusiaster indså vigtigheden af at redde disse fantastiske hunde og i ellevte time blev et redningsarbejde sat i stand, hvor man hentede hunde fra Lappland og indregistrerede dem. Det var ikke før i 1960erne dette arbejde foregik, så selvom lapphundens historie er lang, er det kun i ganske få år, det har været en anerkendt race med egen stamtavle.
Idag bruges den finske hyrdehund stadig i arbejdet med renerne i Lappland, mens man næsten ikke finder nogen finske lapphunde i brug i deres oprindelige virke mere.
Vores arbejde for racen
Vi fik vores første finske lapphund i 1991 og har siden da været involveret i racen. Vores kennelnavn købte vi i 1997 og vores første kuld blev født i 1998. Vores første finske import hentede vi allerede i 1994 og fra starten var det vigtigt for os at hente nyt blod til racen og at samarbejde med finske opdrættere.
For os er det at opdrætte et spørgsmål om at hjælpe med til at bevare den fantastiske race som den finske lapphund er. Vi ønsker på ydmyg vis at gøre vores bedste for at fortsætte det arbejde samerne har startet og prøve at bevare lapphunden ligesom de har skabt den. I vores stræben efter dette har vi gjort flere ting for at forbedre vores avl og med henblik på avlen i Danmark har vi gjort et stort arbejde for at forbedre racen her i landet samt bringe nyt blod hertil. I årenes løb har vi importeret et utal af finske lapphunde til Danmark fra Finland. Disse hunde har næsten alle sat deres præg på den danske lapphundebestand, både som vindende udstillingshunde samt som avlsdyr, der har bragt deres blod videre og været med til at forøge genpuljen herhjemme. Vi har gjort vores yderste for at importere hunde af forskellige linier fra de bedste opdrættere i Finland og prøver i vores avl på at inkludere så mange forskellige linier som muligt for racens fortsatte beståens skyld. Af samme grund har vi heller aldrig lavet den samme kombination to gange, da vi ikke mener, det vil gavne racen. Tyve hvalpe med samme forældrepar er ikke med til at skabe nogen genetisk variation! Vi har taget rejsen til Finland mange gange for at parre ligesom vi også har haft glæden at have et nært samarbejde med flere af de største opdrættere i Finland som har lånt os deres tæver til et kuld så vi på den måde fik yderligere mulighed for at bringe nye linier ind.
Vi har gjort en rigtig stor indsats for racen i mange år i Danmark og det er nok ikke en overdrivelse at sige, at kennel Lapinlumon har sat et meget stort præg på den finske lapphundeavl i Danmark. Siden vi startede har vi næsten årligt fået udmærkelser som årets hund, opdrætter med mere. Ingen anden opdrætter af racen i Danmark har opdrættet så mange champions som os og har præget udstillingsbilledet så meget. Vi har solgt hvalpe til opdrættere i hele verden og er glade for at så mange nye opdrættere har baseret deres arbejde på hunde fra os. Vigtigst af alt har vi altid forsøgt at opdrætte sunde, glade og racetypiske hunde som skulle være til glæde for de familier de lever med.