Lagottoen er en meget gammel italiensk race, den ældste af alle vandhunderacerne. Den er kendt siden det 16. århundrede i Italien, hvor den blev brugt som apporterende jagthund. Jægerne sejlede ud fra små både med lagottoerne om bord, og når de havde skudt ænderne de jagtede var det lagottoens arbejde at svømme ud og hente dem hjem. Derfor har racen også sin typiske vandhunde pels, tyk og krøllet som beskyttelse mod vandet. Det ser ud som om at lagottoen allerede på daværende tidspunkt blev brugt til at finde trøfler i de måneder af året, hvor der ikke var jagt.

hesperus6
Lapinlumon Hesperus

I sidste halvdel af forrige århundrede blev hele det romerske marskland drænet, så der til sidst ikke var noget vand tilbage og dermed heller ikke nogen ænder. Man begyndte derfor at videreudvikle lagottoens fænomenale næse til brug for arbejdet med at finde trøfler. Jagtinstinkter blev avlet væk og lagottoen endte som vi kender den idag, som den eneste race i verden specialiseret i at finde trøfler.

Begge lagottoens arbejdsområder har krævet en samarbejdsvillig og lydig hund, hvilket tydeligt mærkes idag. Lagottoen er meget nem at arbejde med og holder sig altid til sin fører. Den er ivrig efter at stille dig tilpas og fungerer godt som hobbyhund i de fleste sportsgrene. Vi har trænet lydighed, agility og spor med vores lagottoer, og de elsker det hele. Derudover er de fleste af vores lagottoer stadig vilde med vand, og de elsker at svømme om sommeren. Apportering falder selvfølgelig helt naturligt for, og lagottoen elsker at hente og bringe ting til sin ejer og at bære ting i munden. Det er en blid hund, som aldrig behøver hård hånd eller hævet stemme. Vi behøver kun sige tingene en gang, så forstår vores lagottoer det. De elsker mad, hvilket selvfølgelig også gør dem nemmere i en træningssituation. Alle vores lagottoer kan gå løs og kommer, når vi kalder, det har faktisk aldrig været noget vi behøvede at træne, de holder sig helt naturligt til os og løber aldrig langt væk. Vi har aldrig hørt om en lagotto, der strejfede. Racen er ideel som familiehund, da den netop er nem at opdrage, har en god størrelse og er venlig ved alle mennesker og dyr. Det er ingen supermodig hund så ønsker man sig en vagthund eller lignende skal man lede efter en anden race. Lagottoen er en blød hund og kan være lidt forsigtig når den møder nye ting første gang. Det betyder dog ikke at den skal være sky eller bange.

gilbert6

Lagottoen er en middelstor hund som skal være næsten kvadratisk bygget. Dette er vigtigt for at få de rette proportioner. Den skal give indtryk af en stærk og spændstig lille kompakt hund med en kort stærk ryg, et effektivt skridt og en glad viftende hale. Lagottoen må aldrig virke tung, lavtstillet og rektangulær eller lasket og sløv. Den tætkrøllede pels over hele kroppen er med til at give racen sit rustikke udtryk. Lagottoen må ikke virke opfriseret og kunstig at se på, den skal være en naturlig hund. Hovedet er rundt med mere pels som giver lagottoens karakteristiske udtryk.

Lagottoen er en pelshund, hvilket vil sige, der er en vis pleje at tage i betragtning. Pelsen bør gåes igennem ca en gang om måneden, hvor man fjerner filter, ordner ører og poter, studser pelsen og vasker hunden. En gang om året kan pelsen klippes helt ned. Lagottoen får først sin rigtige pels ved 1-2-årsalder. Indtil da er pelsen mere blød.

En fejl vi personligt har observeret i Skandinavien er store tunge lagottoer som er alt for lange i kroppen og helt mister deres typiske udseende. Vi har avlet efter den italienske type af lagottoer, sådan som vi har lært af italienske opdrættere, at racen skal se ud. Små kompakte hunde med effektive bevægelser, smukke runde hoveder, gladt viftende haler og et aldrig tungt indtryk. Trods racens høje alder var det først indenfor nyere tid at “hundemennesker” blev opmærksom på den. Indtil da havde trøffelmændene altid avlet deres hunde, men racen var ikke anerkendt i kennelklubregi. I 1988 blev den italienske lagotto klub stiftet og i 1991 blev racen godkendt af den italienske kennelklub. Senere fulgte FCI trop og først i 2005 blev racen endeligt godkendt efter en prøveperiode på ti år.

mumi
Lapinlumon Cristallo

Pga racens store velegnethed som familiehund er den allerede blevet utroligt populær hele verden over. Især Skandinavien har taget racen til sig med et stort hjerte, men også i de fleste andre europæiske lande er det en race som vokser støt i antal. Lagottoen findes i alle former for brun, hvid og orange med og uden pletter. Den må dog aldrig være sort.

Vores arbejde for racen

Vi så den første lagotto i 1997. Vi faldt pladask for racen og begyndte at undersøge den nærmere. Skuffede blev vi, da vi fandt ud af, at racen slet ikke fandtes i Danmark. Ved nærmere undersøgelse fandt vi ud af, at racen faktisk var meget ny og først var kommet til Skandinavien få år tidligere. Vi overvejede grundigt, om vi turde påtage os ansvaret for en helt ny race og kom frem til at det turde vi. Vi fandt racen så utroligt charmerende, at vi syntes det var synd, der ikke var nogen i Danmark. Derudover havde vi jo allerede en stor erfaring indenfor hunde og avl fra vores anden race som kunne komme os til gode. Efter længere studier fandt vi frem til, hvor vi skulle have vores hvalp og i 1999 blev han født i Italien. Vi valgte at starte med en hanhund, da vi fra begyndelsen ikke havde planer om opdræt, men først ville lære racen at kende og se, om det var noget for os. Efteråret 1999 skrev racen altså historie herhjemme, da vi importerede den første lagotto nogensinde i Danmark, Cry Out Italian Style.

Cry Out Italian Style
Cry Out Italian Style

Vi valgte at kalde ham Tumnus. Denne lille herre kom ind i vores liv og tog os med storm, alle vores tvivl blev fejet til side og siden da har lagottoen haft en fast plads i vores hjerter. Tumnus viste sig ikke kun at være en god reklame for racen hjemme hos os, han gjorde også racen ære ved som det første eksemplar i landet at være af utrolig høj eksteriør kvalitet. På sin allerførste udstilling, Dansk kennel klubs internationale udstilling i Hillerød 2000 vandt han Best in show hvalp ud af en kæmpe samling på over 80 hvalpe af alle racer! Sikke en debut både for ham, men også for racen i Danmark. Siden gik det slag i slag. Han blev racens første danske champion herhjemme og vandt bedst i racen på næsten alle udstillinger og fik adskillige gruppeplaceringer. Nemt nok kan nogen måske mene, da han jo var den eneste, men der var faktisk konkurrence fra Sverige eller andre lande på næsten hver eneste udstilling. Da vi nu var sikre på, at racen var noget for os besluttede vi at importere en tæve også fra Italien. I det tidlige forår 2001 rejste vi derfor til Italien og kom hjem med Marina som vi kaldte Rina. Desværre viste det sig allerede da Rina var 5 måneder gammel, at hun havde problemer med sine knæ. Vi valgte derfor at lade hende sterilisere og har aldrig brugt hende i avl. I stedet købte vi endnu en tæve, denne gang med vores gode venner, Amira. Amira kom fra Italien sommeren 2001 og var en yndig lille brun lagotto. Nu var de 3 i Danmark. Desværre viste det sig, da Amira blev HD-fotograferet, at hun havde C på den ene hofte og vi brugte derfor heller ikke hende i avl. Netop da det var en helt ny race, var det meget vigtigt for os at starte avlen i Danmark med det bedst mulige materiale.

quo vadis2

Vi havde derfor kontakt med flere kendte opdrættere i Italien og forsøgte at finde de helt rigtige linier. Vi lærte hurtigt at det var nemt at købe en masse hunde fra Italien, men svært at købe noget rigtig godt. Vi har derfor været glade for de seriøse kontakter vi knyttede med dygtige opdrættere i Italien.

I år 2002 blev vi tilbudt at købe Matisse. Matisse var Italiens mest vindende lagotto to år i træk, italiensk champion, europavinder mm, var HD fri og havde allerede et kuld i Italien. Vi vidste derfor, hvad hun kunne bidrage med til den danske avl. Vi behøvede ikke et sekunds betænkningstid og sagde straks ja. Det har vi aldrig siden fortrudt. For at få så meget genetisk variation som muligt herhjemme valgte vi at parre Matisse i Italien inden hun kom herop med en fantastisk fin hanhund vi havde set dernede. Resultatet af det blev 7 velskabte hvalpe født sommeren 2002. Nu var Danmarks første lagottokuld en realitet og med Matisse og de tre vi havde i forvejen, var der nu ialt 11 lagottoer i landet. Kuldet skulle senere vise sig at leve op til deres forældre. Den hanhvalp vi beholdt, Lapinlumon Adamante, blev allerede i 2003 kun et år gammel den første danske lagotto der nogensinde vandt gruppe 8 på en dansk kennel klub udstilling. Det skete på Dansk Kennel Klubs udstilling i Rønne 2003. Ydermere blev han den første danskopdrættede lagotto der blev dansk champion og fulgte dermed i Tumnus´ fodspor. Sidst men ikke mindst vandt han det første hanhunde CACIB nogensinde der blev uddelt i 2005 efter racens endelige godkendelse fra FCI. TæveCACIBet gik til hans halvsøster Lapinlumon Cassiopeia, en hvalp fra Matisses andet kuld hos os. Flere af de andre hvalpe fra A kuldet blev også berømte ude i verden.

For at få en ny linie til landet købte vi endnu en voksen tæve fra Italien. Ruth var af helt andre linier end dem vi havde i landet allerede og som Matisse var hun også HD-fri og havde allerede haft et kuld i Italien, så vi vidste, hvad hun kunne bidrage til avlen med. Vi fik valget mellem flere forskellige mulige hanhunde at parre hende med og valgte Caio. Caio var på daværende tidspunkt allerede otte år gammel, men han var af de mest berømte lagotto linier i hele Italien. Hans far Pepe er en af de mest kendte lagottoer i Italien. Caio var ligeledes en eminent trøffelhund og det var vigtigt for os at få hunde ind i den danske avl som besad racens oprindelige egenskaber. Udover dette havde han flere certifikater fra udstilling i Italien og var HD fri og når vi så hans tidligere afkom i Italien følte vi os sikre på at han kunne bidrage med utrolig meget både eksteriørt og mentalt. Efter en større overtalelse lykkedes det os at få Caios ejer overtalt til at lade ham komme til Danmark sammen med Ruth. Her parrede vi dem, da Ruth kom i løbetid og resultatet blev 6 fine hvalpe født i foråret 2003. Sammen med de to forældre var antallet i Danmark altså nu oppe på 19.

gemma2

I sommeren 2003 havde Matisse sit andet kuld for os med Tumnus som far. Vores store arbejde for racen begyndte nu at bære frugt. Flere andre begyndte at vise interesse for racen eftersom kendskabet blev mere udbredt. Et par hunde blev af andre importeret fra Sverige og senere Italien og i 2004 kom de to næste opdrættere til efter at vi i fem år havde arbejdet alene. Racen voksede langsomt men støt. Vi er glade for og stolte over, at vi er dem, der har introduceret denne race i Danmark. Ikke mindst er vi glade for, at vi har gjort det med så godt resultat. Vi lagde et stort arbejde og mange kræfter i at gøre det godt og rigtigt fra starten. Det har båret frugt. Vores opdræt er blandt de mest vindende lagottoer i Skandinavien og er ubestridt de mest vindende lagottoer i Danmark gennem tiderne. Siden vi introducerede racen i landet har vi sat os på alle milepæle. Som allerede nævnt den første danske champion, første danskopdrættede champion, første gruppevinder, første CACIB både til han og tæve osv selv om konkurrencen er vokset støt hvert år. Vores lagottoer har været dansk kennel klubs racevindere hvert år de første mange år efter titlen blev indført!

Af vores opdræt har mange hunde vundet certifikat, flere af dem har vundet langt mere og flere i forskellige lande har været deres lands mest vindende lagotto. Det må da siges at være godt gået. Mindst lige så vigtigt er det for os, at alle hunde har haft et godt temperament og vinder tilhængere til racen hvor de kommer frem. Ligeledes har de været sunde og raske hunde. Vi var fra starten ekstremt restriktive i vores avlsarbejde. Vi indså hurtigt at racen var ramt af forskellige helbredsproblemer og gjorde alt for at udelukke de hunde som ikke var sunde og raske både fysisk og mentalt.

I mange år sad jeg som formand for klubben for jagthunde uden specialklub som var racens specialklub inden dansk lagotto klub blev startet og lagde også der mange timers arbejde på racen. Det store arbejde vi har startet slutter ikke her. Vi glæder os til endnu flere år, hvor vi vil arbejde på at udbrede kendskabet til denne dejlige race. Er man interesseret i racen eller har spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte os, så skal vi prøve at hjælpe på bedste måde