Vi er en familie på fem som bor på Fyn ude på landet udenfor Odense.
Lars er svensk og vores tre børn er Esther som er født i 2005, Valdemar som er født i 2010 og Theodore som er født i 2018. Sarah som er primus motor i hundelivet fik sin første lapphund i 1991, da hun var 11 år gammel. Som 14-årig købte hun sin første egne lapphund fra Finland og i 1997 fik hun sit kennelnavn, Lapinlumon.
I næsten 10 år har hun og familien boet i Sverige men er nu tilbage i Danmark igen. I mange år har kennel Lapinlumon været en af verdens ledende opdrættere og har opdrættet mange verdensvindere, været årets opdrætter mange år i træk og vundet utroligt mange andre titler.

En af Kennel Lapinlumons mange vindende opdrætsklasser

Vi har haft et stort opdræt og har haft rigtig mange kuld og har utrolig stor erfaring med både opdræt, hvalpe og alle andre dele af hundelivet. Sarah har i flere år arbejdet som hundefrisør ligesom hun også i en årrække var foderspecialist for et stort firma som sælger hundefoder. Derudover har hun udstillet og trænet sine hunde de sidste 25 år. Vi er derfor godt rustet til at rådgive og hjælpe vores hvalpekøbere. Nu har vi et opdræt på et meget mindre niveau end tidligere med få hunde hjemme og et kuld engang imellem. Men det er vigtigt for os stadig at holde samme høje kvalitet som altid.

Alle vores hvalpe vokser op inde i huset sammen med os og er naturligtvis vant til vores børn som også er meget hundevante.

Hvis I er interesseret i en at købe en hvalp fra os må I meget gerne kigge lidt rundt på vores side først og læse om os og vores hunde. Derefter er I velkomne til at sende en mail med eventuelle spørgsmål samt meget gerne skrive om jer selv.

Vores familie tæller ud over os og hundene 4 katte som styrer huset med hård hånd. Edith og Börje er vores ældste som har været med os i mange år, Folke er vores maine coon og yngst i flokken og Speedy var egentlig ikke vores men fulgte med huset, da vi flyttede ind. Både vores voksne hunde og hvalpe er derfor også vant til katte

Edith og Börje